Påskedag 
For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det tiende samt næstsidste lille udklip fra og i dag handler det om påskedag.

Det var om søndagen, man fik besked om Jesus genopstandelse fra de døde, og påskedag er derfor kirkens helt store glædesdag.

I det gamle danske bondesamfund måtte alle gårdens beboer tidligt op påskedag for at se solen danse af glæde over Kristus opstandelse fra de døde, men i virkeligheden var dette nok kun den allersidste rest af en ældgammel hedensk soltilbedelse, der i dag kun finder sted pinsemorgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man påskemorgen stadigvæk har et æble tilbage fra sidste års høst, så skal man spise det påskemorgen og allerhelst på fastende hjerte samt inden man forlader sin seng, for det skal være et helt sikkert middel, hvormed man kan styrke sit helbred.

Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til friske frugter og grønsager året rundt, sådant som vi jo har det i dag, og derfor har befolkningen nok ligefrem lidt af vitaminmangel i årets allerførste måneder og derfor har de nok også hungret så meget efter friske frugter samt grønsager, at selv et gammelt hengemt æble har kunne være forfriskende samt helseringende.

Der findes flere vejrvarsler for påskedag, for eksempel plejede man at sige: "at østenvind påske- morgen giver lidt smør og stumpet hør, men vind i vest giver godt græs", "hvis det fryser påskemorgen, bliver der kun lidt hø og smør i år", "regner det påskedag, vil det regne de nærste tre søndage" og "der, hvor vinden står påskemorgen, vil den stå den meste af året eller i hvert fald lige indtil pinse".

I det gamle danske bondesamfund var det for øvrigt også meget vigtigt, at bonden fik jagtet skaderne væk fra gården påskedag, for de kunne nemlig være forklædt hekse, der i form af fugle forsøgte af vinde indpas på gården.

Påskedag er officiel flagdag i både Danmark, Finland, Island, Norge samt Sverige, og da den jo falder på en søndag, er den derfor også helligdag i alle fem lande.

[ tilføj kommentar ]   |  permalink  |   ( 0 / 0 )
Så er ... 
... vi sørme allerede nået til kvalifikationen til årets fjerde Formel 1, så siden klokken 7:30 har min Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af vores regnskovsskildpadde, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen til årets fjerde Formel 1 løb, der køres på Shanghai International Circuit i Shanghai i Kina i morgen.

[ tilføj kommentar ]   |  permalink  |   ( 3 / 5 )
Årets påskegave fra Fakse 
I år var det to små påskegaver fra Wivi. Den ene af dem ...



... indeholdte to små søde kniplet kranse ...





... som Wivi selv har kniplet, og den anden af dem ...



... indeholdte et broderikit ...



...med alle materialerne altså både garn, mønster, nål samt stof til tre små billeder med katte og jeg glæder mig til at komme i gang med at brodere dem.

[ tilføj kommentar ]   |  permalink  |   ( 3 / 5 )
Påskeæggene 
For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det niende lille udklip fra og i dag handler det om påske- æggene ...



... ganske som jeg også skrev lidt om i sidste indlæg, så er det at spise æg om foråret og især i påsken noget man har gjort i rigtigt mange år og den stik stammer sandsynligvis fra den meget gammel hedensk forårs- og frugtbarhedsfest, da æggene er en livskilde og dermed også et frugtbarhedssymbol.

I gennem meget lang tid har dekorering af og oppyntning med hønseæg været en hel fast tradition i forbindelse med foråret samt påsken, og i gamle dage indgik æggene da også i langt de fleste af forårets og påskens mange selskabslege.

I det gamle danske bondesamfund såede man for eksempel ligefrem æg, da man lagde et æg i den allerførst af årets plovfuger. Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til æg året rundt sådant som vi har det i dag, for hønsene lagde ingen eller kun ganske få æg i løbet af vinteren, hvor de jo fik begræset mængder af spise.

Æg fremstillet af chokolade, lakrids, marcipan eller sukker er af relativ nyere dato i Norden og man mener, at de blev bragt hertil af påskeharerne.

[ tilføj kommentar ]   |  permalink  |   ( 0 / 0 )
Påskeaften 
For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det ottende lille udklip fra og i dag handler det om Påskeaften.

Imodsætning til langfredag så er påskelørdag eller påskeaften en rigtigt glad samt glædens dag. I det gamle danske bondesamfund blev påskelørdag også kaldt for skidnelørdag på grund af at rigtigt mange spiste "skidne æg" altså hårdkogte æg i sennepssovs den dag.

Rent faktisk var påskelørdag i det gamle danske bondesamfund en rigtigt æggedag og ikke mindst for børnene, der løb fra gård til gård og tiggede æg. Alle de indsamlede æg blev efterfølgende dekoreret ved at man først tegnede på deres skaller, hvorefter man kogte dem i rødbedesaft eller sammen med kaffegrums, løgskaller eller stenmos.

I det gamle danske bondesamfund var der også tradition for at trante, det vil sige trille, de dekorerede æg ned af en bakke, en skråning eller et skråtstillet bræt og var man så heldig, at man ramte et af de andres æg, så havde man vundet det.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må man ikke spise de æg, der er gå istykke under denne ægtrilling, for de skal blive liggende som et påskeoffer til fuglene.

Ægget har jo altid været et symbol på frugtbarhed samt liv og der er derfor nok ingen som helst form for tvivl om, at alt dette med påske og æg er en rest fra en ældgammel hedenske frugtbarhedsfest.

Påskelørdag er for øvrigt en hel almindelig lørdag i hele Norden.

[ tilføj kommentar ]   |  permalink  |   ( 0 / 0 )

| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | Næste> >>